2015
10
24

Bikram Yoga

Jeg er nu sådan en der går til yoga – åbenbart. Det er ikke noget jeg rigtig har prøvet kræfter med tidligere, men jeg har bestemt mig for at tage det ind, som en fast del af min ugentlige træningsuge frem mod OL. Måske det er lidt at overdrive at sige “jeg går til yoga”, for jeg har faktisk kun været til det to gange. Én gang i fitness World og én gang hos Bikram Yoga Århus.

Men nu skal det være. Og hvorfor? Tja, det er noget jeg har overvejet før, da jeg ønskede at have mere kropskontrol og arbejde med detaljer på en anden måde, end når jeg lavede kropsstyrke til min egen træning. Men så endte det med TRX-træning i stedet for, som jeg har lavet fast i flere år nu. Det gør jeg stadig, og er virkelig glad for det, men jeg føler også at yoga måske kan bidrage med noget yderligere, som TRX ikke kan. (For dem som ikke selv er træningsnarkomaner, så er TRX sådan nogle remme der hænger fra loftet, hvor man benytter sin egen krop som vægt og herefter træner man styrke og stabilitet).

Jeg er dybt imponeret over hvad yoga-dyrkere kan med deres kroppe rent balance- og stabilitetmæssigt, og selvom de ikke er stærkere end mig i et vægtlokale, så må jeg gi’ dem at de er kropsstærke på en helt anden måde end jeg selv er. Og med en diskusprolaps i lænden og andet vrøvl med mit bækken, så tror jeg det er ekstremt vigtigt for mig at sætte ind her. Det der gav mig det endelige spark mod yoga-centeret, var et oplæg fra en af Team Danmarks eksperter, til en træningssamling i oktober for hele det danske landshold. Her blev der fortalt om deres restitutionskoncept og hvilke faktorer andet end træningen der spiller ind på ens præstation. Og her var et at taburettens ben ‘mental restitution’. Vi snakkede om vigtigheden af at koble af, og om at være i nuet i den situation man nu befinder sig i – lige meget om det er træning eller afslapning på sofaen. Om vigtigheden af at lade hjerne få fri fra skærmen på computeren og mobilen, og finde helt ind i sig selv. Og så dukkede tanken om yoga op igen. Det seneste år har været meget travlt med Tobias, træning, massage, osteopat-behandling, familieliv, studie, eksamener, konkurrencer og mesterskab, og jeg må indrømme at det hele var timet og tilrettelagt, og ikke med meget mental afslapning. Det skal laves om i år. Jeg har stadig travlt, men nu vil jeg booke tid i min kalender til det mentale, så jeg er sikker på jeg får det gjort.

Tilbage på sporet…. 

Sikke en lang intro, for jeg ville egentlig blot fortælle om min oplevelse med yoga. Yoga kan være mange ting, men det jeg har kastet mig over er bikram yoga, som er en helt bestemt yoga-serie man laver hver gang, og så foregår det i 40 graders varme. Og hold nu fast det der varme er svært!!

Jeg havde min første time i onsdags, hvor jeg tog ned i centeret med min nye faste yogamakker Lea, som jeg har været i mødregruppe med. Hun er ret garvet i det her yoga i varme, så kunne ikke forestille mig en bedre makker. I centeret ser jeg min instruktør, som er en lille engelsktalende asiatisk mand med langt hår. Lige ved siden står et billede af ham fra et event om posing, hvor han gudhjælpemig er bukket helt samme – den forkerte vej…. Ikke den normale vej med hovedet på knæene, nej nej men med nakken ved knæhaserne – næsten i hvert fald. Shit man! Var det det jeg var på vej ind til?

 

Jeg lagde mig på min medbragte måtte samt håndklæde og gjorde egentlig bare hvad Lea og de andre kvinder gjorde. Og der var allerede meget varmt i lokalet! Som skrevet i begyndelsen havde Lea lokket mig med i Fitness World en enkelt gang til yoga i varme. Det endte med vanvittig hovedpine resten af dagen. I fitness World var det 60 min og i Bikram 90 min. Kunne næsten ikke overskue det, efter blot at have været der i 5 min. Men igennem det skulle jeg jo, og jeg var blevet fortalt at det oftest tager 3-4 gange at vænne sig til varmen, hvorefter man begynder at elske den… hmm.. jeg tvivler 🙂

images

Vores instruktør kom ind i små boksershorts/trusser, hvilket jeg ikke kunne lade være med at trække på smilebåndet på, men kunne også se på de andre at det var det mest naturlige i verden, så jeg måtte lige droppe teenagerattituden, og begynde at vende energien indad. Øvelserne var både balance-, styrke- og smidighedsorienteret. Nogle kunne jeg godt finde ud af, og andre absolut ikke. Men det jeg havde sværest ved var vejrtrækningen. Vejrtrækningsøvelser med at fylde og tømme lungerne helt magtede jeg slet ikke. Jeg kunne slet slet ikke arbejde med den luftmængde som de andre. Jeg trak vejret meget mere overfladisk, hvilket jeg også gør når jeg træner normalt. Jeg glæder mig til at se om jeg kan vinde noget i træningen, ved at lære at arbejde mere systematisk med min vejrtrækning. Både undervejs i en træningssession, men lige så meget ift mit spændingsniveau op til konkurrencer. Her har vejrtrækningen en stor magt, og det er ikke en magt jeg behersker.

Jeg syntes virkelig det var en lang time hos Bikram yoga. Der var intet ur i lokalet, og jeg håbede hele tiden det var slut, og jeg havde virkelig lyst til at kaste håndklædet i ringen. Men seriøst, jeg kan da ikke som OL-atlet give op, blot fordi det ikke lige er min spidskompetence. Så jeg blev – selvfølgelig gjorde jeg det. Men hold nu fast jeg blev glad, da han sagde vi var færdige. Ud med mig og ud til vandhanen. Tror uden overdrivelse jeg svedte 1,5 liter væske ud. Det var helt vildt vanvittigt varm og sveden sprøjtede af mig. Så meget, at det var svært at holde de positioner jeg skulle, fordi jeg ikke kunne holde fast på min hud. Hvem vidste lige at man kunne svede så meget på skinnebenene???

Her nogle dage efter glæder jeg mig til næste gang. Jeg er sikker på jeg kommer til at kunne slappe af i det, og tilmed nyde det – det kunne jeg jo se alle de andre gjorde. De var helt i deres es og slappede af i øvelserne. Den ro er dét der er mit mål. Jojo også at kunne lave de specifikke øvelser, men mere at få min mentale restitution og øve mig i at arbejde med smerten, og ikke mod den som jeg ellers altid gør i atletikken. Ved at lære at omfavne smerten og byde den velkommen og samarbejde med den, tror jeg, jeg kan blive en bedre atlet. Al begyndelse er svær, og jeg synes det her Bikram Yoga er meget svært, men jeg er stadig overbevist om at det er det rigtige. Jeg kan jo se hvor dygtige instruktørerne er, og hvor meget indre ro de andre deltagere besidder, så det skal nok kunne lykkes for mig.

I skal nok få en opfølgning om et par gange, hvor jeg har lidt mere at kunne fortælle, udover at det var vanvittig varmt og at jeg ikke rigtig kunne rumme det i min krop og mit sind.

bikram-yoga1

 

 

 

 

 

Kommentarer
3
Benhofe

Engage hatha yoga you need to important at any age at any time. It’s optimal Gymnastics to body of the body.
Relaxation force vigor Health and right thoughts provides wonderful practice East. About her know many men. Know and use – are not the same thing.
basic yoga poses for beginners at home . yoga dvd for beginners reviews
Begin important today . Yoga postures excellent appearance, health and prosperity – Best Adventure for you .
india yoga training course . teacher assistant training program uk

Stina

Hej Sara,
Øv, hovedpine efter yoga er da ikke fedt! Jeg vil foreslå dig at prøve Iyengaryoga. Det er en meget grundig, velinstruerende og sikker måde at dyrke yoga på. Alle lærere har minimum en uddannelse på 3 år og lang egenpraksis bag sig. Holdene er niveau- opdelte og man bruger props til at støtte stillingerne, hvilket alt sammen reducerer skadesrisikoen. Jeg synes desuden yogaen bliver sjovere og mere dynamisk, når man bruger props.
Jeg er selv glad for at kombinere løb og Iyengaryoga. Og man arbejder på en meget naturlig måde med pranayama (vejrtrækningsøvelser og stillinger der støtter åndedrættet).
Mvh. Stina

admin

Hej Stina. Tak for din kommentar. Det er heldigvis blevet meget bedre med hovedpinen, især efter jeg har lært at bruge min vejrtrækning lidt mere korrekt. Men sådan noget tager jo tid, men det er rart at fornemme at det går fremad.