2016
04
26

V6 støtter seje kvinder

Ja det er nemlig lige præcis det V6 gør, og derfor er jeg ovenud beæret over, at de har valgt MIG som deres ambassadør og frontfigur i deres 2016-reklamer og promovering. Tænk sig, at der er andre end mine forældre der sådan synes jeg er sej, og endda SÅ sej, at jeg blev den udvalgte til deres kampagne. Det er da lækkert at vide.

Det startede i efteråret, hvor jeg blev kontaktet af et PR-bureau, om jeg overhovedet ville være interesseret i at repræsentere V6 – og det var jeg jo ikke længe om at sige ja til – for vupti så kom jeg lige i kategori med Camilla Martin, som i mange år var V6 frontfigur. Setuppet er dog ændret væsentligt, og i stedet for tv-reklamer med “V6 efter ….” og det store smil, så er der nu mere fokus på at fange målgruppen på de sociale medier, hvorfor der allerede nu kører bannerreklamer og videoer, hvor det hele gå ud på, at man skal deltage i en konkurrence, hvor man kan vinde en masse lækre “hverdagspræmier” som skal kunne lette hverdagen for en masse andre seje kvinder. Så det er ikke en charterrejse man vinder (for i de konkurrencer deltager man squ da alligevel aldrig, for hvem vinder dem alligevel??? Eller er det bare mig der tænker det?…), men her kan man vinde en kok til at lave mad, en personlig træner, rengøring af hjemme, limo-kørsel til arbejde, babysitning osv osv – alle de der “opgaver” som kan tage pippet fra selv de mest strukturerede kvinder og livsglæden fra den mest jubelglade optimist. Det er lige præcis de ting man kan vinde – og det synes jeg simpelthen er SÅ skønne præmier.

Jeg vil selvfølgelig opfordre ALLE til at deltage i konkurrencen her: bit.ly/v6-vind

Jeg har brugt en del timer allerede med de kære mennesker fra V6 og deres PR-bureau – det er helt vildt hvor mange mennesker man faktisk kan proppe ind i min lejlighed inkl kameraer osv. Vi har lavet stilbilleder, indtalt voiceover og reklamespeak, lavet videoer osv osv. Den dag vi lavede alle billederne til videoen kommer jeg sjældent til at glemme – jeg har ALDRIG oplevet noget SÅ koldt. Det var i marts, og det var omkring frysepunktet, og selvom fotograferne var dygtige, så er der bare nogle ting der skal tages flere gange (i shorts), og der var rigtig mange scener der skulle produceres. Jeg kan huske jeg skulle løbe ud af startblokken, med fødder der var så kolde, at jeg ikke kunne mærke mine fodsåler, og lige så snart min fod ramte jorden var jeg ved at snuble og gå på næsten, fordi min krop slet ikke kan registrere hvornår jeg havde kontakt med underlaget osv. Det tog lige 30 min i et varmt fodbad og pigskoene på radiatoreren, før den scene kunne laves igen 😉
Jeg kommer til at lægge lidt flere af dem op løbende herinde, hvor jeg også vil lave et indlæg om nogle af de seje kvinder der inspirerer mig selv. For det er lige præcis dem V6 gerne vil hylde og støtte op om. Alle de seje kvinder der aser og maser hver eneste dag. Og jojo, I mænd er da også seje, og må også gerne tygge tyggegummi, men nu er det altså liiiige kvinderne der har mit fokus.

 

Kommentarer
3
Anne Skov

Fantastisk konkurrence. Der røg V6 i kurven i dag og jeg er også med i konkurrencen. Mvh en motionistløber fra 1900

admin

Hej Anne. Det lyder bare godt. Og ja, det er nemlig nogle fede præmier!

Mark Källstrøm

Hej. Er konkurrencen stadig i gang? 🙂
Jeg driver en konkurrence side som fungerer som en oversigt, og denne kunne da godt være interessant.
Ellers er du meget velkommen til at kontakte mig næste gang der er en konkurrence, så skal jeg lægge den på min hjemmeside helt gratis 🙂