
Årets første stævne
Så er årets første stævne i kalenderen og det drejer sig om 1900’s eget løb; Extreme running d. 5 oktober kl 11. Jeg skal konkurrere på den “korte” distance, som er 5 km. Løbet foregår i Marselisskoven og er et motionsløb som foregår på trapper, i sand, på skrænter og gennem skov.
Jeg har aldrig deltaget i et motionsløb før, så det bliver rigtig sjovt at prøve. Og et løb som dette med en masse udfordringer tiltaler mig mere, end et løb på landevej ville gøre.
Omgivelserne bliver dog ikke helt uvante for mig, da vi normalt har vores lørdagstræninger om vinteren i disse skove med forskellige fartlege.
Jeg var ikke med i skovene sidste år da jeg lige var blevet mor og derfor ikke kunne holde til at løbe, så jeg glæder mig rigtig meget til at komme tilbage, selvom jeg dog sagtens kan huske hvor vanvittig hårdt det er derude.
Kom endelig og vær’ med og se om du kan slå mig 🙂