07
08
2014

Årsbedste og efterfødsels-PR til Cph Games

I går til Copenhagen Games blev det endnu engang til årsbedste og en efterfødsels-personlig rekord. Denne gang kom jeg ind i 56.44 sek på en 2. plads (faktisk under OL-kravet) og endda selvom jeg var ved at vælte over den sidste hæk, da jeg sparkede ind i den, i stedet for at løfte foden helt.

Jeg vil gætte på at min helkikser ved sidste hæk kostede mig de 44/100, som jeg manglede for at komme ned på 55 sekunder. Det at sparke ind i hækken koster selvfølgelig lidt tid, men det er primært det at være ved at falde og ryge ind i banen ved siden af der koster, og ikke mindst dét at skulle op i fart igen efter 350 m og med mælkesyre op til begge ører. At jeg skulle kunne løbe en tid omkring 56.00 eller måske endda under havde jeg ikke i min vildeste fantasi troet var muligt efter så relativ lidt træning det sidste 1,5 år. Dette giver endnu mere blod på tanden, og jeg vil prøve at lægge ud i samme tempo og løbet lige så godt rent teknisk til EM og så bare undgå kollision med sidste hæk. Gør jeg dette er en semifinaleplads bestemt realistisk.

Kommentarer
0

Svar