En travl uge

Det er efterhånden ved at være lidt tid siden jeg har fået skrevet, og det skyldes travlhed. Så tænkte at det måske var en mulighed for at fortælle lidt om, hvordan min uge nogle gange ser ud. For det at være atlet, handler ikke kun om træning.

Jeg sidder lige nu (her tirsdag aften kl 23.30) i toget på vej hjem til Århus, efter at have været i kbh for at optage de nye programmer af sportsquizzen, som bliver sendt på TV2sport til foråret. Det er en fin balancegang, at finde ud af hvad man skal sige ja til, og hvad man bliver nødt til at sortere fra. For takker man ja til alle de tilbud der kommer til én, så ender man med at piske rundt fra det ene til det andet – og det er ikke godt for noget, hverken træningen, en selv eller familielivet.

Arkivfoto fra sidste års sportsquiz

Da jeg begyndte at løbe sådan rigtig stærkt i sommers, begyndte der at komme mange henvendelser vedr foredrag og fremmøde til forskellige arrangementer. Jeg havde ikke tid lige der midt i sæson, så endte med at sige til mange af dem, at vi kunne finde en dato i oktober/november. Og her er jeg så kommet til nu, og må nu bøde for, blot at have udskudt alle tingene. Alle de aftaler jeg havde udskudt, endte med at ligge indenfor 3 uger, hvor der så virkelig har været travlt. Denne uge er den sidste, men også den der trækker flest tænder ud. Jeg har allerede fået “overstået” foredrag hos AP Pension, flere forskellige photoshoots, journalistaftaler, besøg på forskellige folkeskoler i de sidste par uger, så nu skal den sidste energi lige findes frem.

Løbsseminar i Odense

I søndags var jeg inviteret til Odense som foredragsholder sammen med min træner, hvor vi skulle fortælle om vejen til VM-finalen. Vi havde en time til at fortælle om min vej fra talentfuld ungdommer til succesfuld senior, både mine egne erfaringer og alle de overvejelser som Mikkel har gjort sig hen af vejen. Efterfølgende skulle vi stå for en times træning, hvor de tilmeldte løbere kunne få en lille prøvesmagning på, hvordan det er at træne til sprint og hækkeløb.

Billede af de alternative stadion i Odense.

Foredraget gik godt, og selve træningen foregik på Syddansk universitets fantastiske bane, som en hver løber jo ville elske at kunne benytte sig. Se lige alle de sjove ting man kunne lave – det kunne pifte enhver kedelig vintertræning godt og grundigt op.

Her tirsdag omkring middagstid tog jeg så toget til kbh, efter endt træning og osteopat-tid, for at nå optagelserne til 2016 udgaven af Sportsquizzen, om jeg også deltog i sidste år. Det er et sjovt program, og det er det virkelig også nødt til at være, når man ender med at bruge 7 timers transport på det. Men det hele er jo en afvejelse af, at det er vigtigt at vise sit ansigt frem i offseason perioden, men også at det alt sammen tager tid, og det betyder i sidste ende mindre tid til afslapning og restitution efter træningen. Og træningen er jo trods alt det vigtigste i hele det her ‘cirkus’.

Foredrag og mere foredrag

På turen hjem til Århus (ja jeg nægter at bliver Aa. Århus staves med Å) sidder jeg og forbereder et foredrag, jeg skal holde i morgen formiddag på Risskov gymnasium. Her er jeg blevet inviteret ud af deres Team Danmark klasser, som specifikt har efterspurgt mig, hvor jeg skal fortælle om min gymnasietid og alle de overvejelser jeg har gjort mig gennem tiden, og om de faldgrupper jeg har oplevet i balanceringen mellem sporten og studierne. Det er måske et af de foredrag, som jeg burde sortere fra i en meget travl hverdag, men jeg mener også det er vigtigt, at man er sit ansvar bevidst, og hjælper med at inspirere og vejlede kommende eliteatleter, så de får svar på deres spørgsmål og hjælp til at træffe de korrekte valg. Ikke at de skal træffe de samme som jeg selv, men det er altid dejligt at høre andre, som har været i en lignende situation som en selv.

Efter onsdagens foredrag skal jeg direkte hjem til computeren og forberede det næste, og klart mest nervepirrende, foredrag. Jeg har gudhjælpemig sagt ja til at holde foredrag på Christiansborg (!!) på fredag. Her bliver der holdt en konference om “Megasportsevent and Human Rights”. Jeg er inviteret til at tale atleternes sag – noget om hvorfor man fx vælger at deltage i et OL selvom det ligger i et land, der har problemer med menneskerettighederne osv. Jeg skal debatere med/mod forskellige forskere og journalister fra forskellige lande. Jeg interesserer mig ikke synderligt for politik, og synes ikke sport og politik skal blandes, så derfor var det heller ikke noget jeg sagde ja til med det samme. Men efter at have tænkt lidt over det, så jeg det som en mulighed for at afprøve mig selv. Kaste mig selv ud på dybt vand, og træne mig mentalt i at kapere situationer, som jeg egentlig ikke har lyst til at være i. Det nemmeste var at sige nej, og tage en dag på sofaen med familien, men jeg tror, og håber, på det bringer noget positivt med sig. En lille detalje som kun gjorde tingene værre  – det skal foregå på engelsk…. Altså jeg kan godt snakke almindeligt engelsk, men sådan at skulle udtrykke mig i mere professionelle og ‘politiske’ termer, det er ikke lige min hjemmebane. Og så kombinationen af at holde oplæg for en masse “vigtige” mennesker, om et emne jeg ikke rigtig føler mig hjemme i, og så lige på et andet sprog end sit eget….det er squ da til at blive nervøs for. Og det kan jeg love, jeg også er. Men mon ikke jeg kommer igennem det, på den ene eller anden måde.

Efter foredraget fredag eftermiddag er det hurtigt retur til Århus, hvor resten af weekenden så byder på landsholdssamling.. Jojo, jeg går skam ikke og keder mig. Bruger også tid på sponsorarbejde, og har spændende ting i ærmet, som jeg glæder mig til at fortælle om, når/hvis de falder på plads..

Plakaten til konferencen på fredag. Bum bum, så havnede man lige på forsiden.