Janne Marie er en sej kvinde!

Som skrevet i tidligere opslag, så støtter V6 seje kvinder, og de har i den forbindelse spurgt om jeg ikke ville lave et blogindlæg om en kvinde der inspirerer mig – dvs. en sej kvinde. Og det vil jeg jo gerne, det kan bare være svært at vælge hvem indlægget skal handle om – så jeg bliver nok bare nødt til at skrive flere indlæg i denne kategori.

En kvinde som helt sikkert hører i kategorien ”sej kvinde/inspiration” er min veninde og min træners kone Janne Marie. Jeg har kendt Janne Marie lige siden jeg startede til atletik som 13-årig, da vi var i samme træningsgruppe under hendes far Erik. Janne Marie er gift med min træner Mikkel, og det har de været vel ca. 6 år og har været sammen i 12-13 år. Sammen har de to meget søde piger på 9 og snart 7 år.

Janne Marie er selv tidligere hækkeløber, men det er ikke så meget Jannes træningshistorik eller medaljeskab der inspirerer mig, det er mere Janne Marie som mor, kvinde og hustru. Jeg har egentlig altid set op til Janne Marie, og spørger hende da også tit om råd hvis jeg synes det hele er svært, Thomas er dum eller Tobias er umulig.. Og jeg har da også flere gange hørt Thomas sige ”Det dér, det er noget du har fra Janne Marie” når jeg kommer hjem, og lige skal afprøve nogle nye kvindetricks 🙂

Det der inspirerer mig så meget ved Janne Marie er, at hun er så rummelig og forstående. Især overfor Mikkel og derved også overfor mig og min træning. Og når det er sagt, så aner jeg jo ikke om Mikkel får skæld ud konstant når han er hjemme, men jeg tror det nu absolut ikke, for jeg kender jo alligevel Janne Marie ret godt. Havde det ikke været for Janne Maries støtte, er jeg helt helt sikker på at jeg ikke havde opnået de resultater jeg har nu. Jeg har brug for en træner ved min side mange gange om ugen, og jeg har brug for min træner på træningslejre og til konkurrencer og mesterskaber. Og jeg har brug for en træner der står til rådighed næsten døgnet rundt og en der får tid og ro til at lægge den bedste plan for mig. Og er det ikke mig Mikkel rejser med, eller bruger tid på, så er det bare nogle af de mange andre dygtige atleter i vores træningsgruppe.

Atletik er stadig en foreningsbaseret sport, så alt vores træning ligger om eftermiddagen og i weekenden – dvs. liiiiiige der hvor han jo egentlig ”burde” være hjemme ved sin familie. Og for at gøre ondt værre, så er alle de timer der bliver lagt primært frivillige. Jeg synes der begynder at være tegn til en lidt mere professionel tilgang til trænerfaget, men pengene gror jo ikke på træerne, og jeg tror ikke der er noget min klub hellere ville end at aflønne Mikkel ordentligt efter kvalifikationer og indsats, men den mulighed er der bare ikke. Og ja, der er mange frivillige rundt omkring i Danmark, både i atletik og andre sportsgrene, men derfor bliver jeg stadig ofte mindet om, hvor ’heldigt’ det er at Mikkel er sammen med Janne Marie og ikke en helt gennemsnitlig kvinde, som måske ville forlange at se sin mand noget mere, eller gå og være sur og tvær hele tiden, fordi hun følte sig overset. Fx har jeg tilbragt flere bryllupsdage (vel at mærke Mikkel og Janne Maries) med Mikkel end Janne Marie har, da vi sjovt nok altid er på træningslejr på deres bryllupsdag. Men hallo, det er heller ikke nemt, når de vælger at blive gift på en træningslejr – så er man næsten selv ude om det 😉

Er det ikke noget med, at man siger der er en stærk kvinde bag enhver stærk mand? Og det er virkelig sandt i dette tilfælde. Hold nu fast hvor kræver det meget rummelighed og forståelse at ”give lov” til at Mikkel er så meget væk. For det går jo ikke kun ud over Janne Maries og Mikkels tid sammen, det er jo også tid væk fra pigerne og dem samlet som en familie. At se Janne kontinuerligt støtte op om Mikkels og mit ”projekt”, inspirerer mig meget og er noget jeg er meget taknemmelig for. Og det er kun blevet endnu tydeligere efter jeg selv er blevet mor, og kan se og mærke hvor meget det giver i hverdagen at være to om tingene.

Janne Marie og pigerne var med på træningslejren den første uge – eller vist blot 5 dage – og her sagde deres ældste datter noget jeg bed mærke i. Og det er måske lidt unfair at tage det ud af konteksten, for Sigrid har helt sikkert ikke lagt noget i det, men hun fik sagt at hun altid ’praler’ med at hendes far er træner for mig, men at hun altså ikke har noget hun kan prale af med sin mor, for hun er jo bare helt almindelig og kan ikke noget specielt… Og igen, det er jo bestemt ikke fordi Sigrid ikke er tosset med sin mor – de to har et rigtig tæt bånd – men det fik mig alligevel til at tænke på, at Sigrid skulle bare vide.. Når hun bliver ældre finder hun ud af hvor speciel hendes mor er, og hvor vigtigt hendes ”væren helt almindelig” er for hele projekt Rio 2016.

Og nå ja, så klarede Janne Marie da også lige pasningen af Tobias de dage hun var med i Italien, så Mikkel og jeg kunne tage på stadion selv og fokusere på at komme tættere på skamlen i Rio.

Tak Janne fordi du er som du er!