23
06
2014

Man er vel lidt ninja som hækkeløber….

Som billede for et par dage siden viste, så endte mit comebackløb lidt ved 8. hæk. Jeg kom dog op igen og løb videre, men kun for holdets skyld. Jeg slap dog heldigt fra det, så har blot lidt hovedpine og lidt hudafskrabninger, men ingen brækkede håndled eller kraveben. Man er vel lidt ninja som hækkeløber….

Det er aldrig belejligt at styrte, og heller ikke denne gang. Jeg havde virkelig set frem til at løbe igen efter 22,5 måneders pause. Benene føltes rigtig gode og lette, og min opvarming føltes helt perfekt – som om jeg aldrig havde været væk fra banerne.

Det er altid svært at vide hvordan formen er inden man får den afprøvet i en konkurrence, og selvom jeg ikke kom i mål har jeg fået en indikator for hvad niveauet er til lige nu. Løbet blev vundet i 57,50 sek (min PR er 55,68) og jeg lå før min kollega/konkurrent ved 8. hæk, så tror jeg var kommet ind i en tid omkring 57,30, hvilet er under EM-kravet og lidt hurtigere end min træner og jeg have forventet/turde håbe på på nuværende tidspunkt.
Jeg ved endnu ikke hvornår næste konkurrence bliver, men forhåbentlig om et par uger, så jeg lige kan få lidt mere træning på kontoen (og hækfornemmelse, så jeg ikke skal ned at ligge igen).

Kommentarer
0

Svar