På date med Bertel Haarder

På date med Bertel… arhhh, det er måske at overdrive lidt, men jeg skal da møde ham til en reception. Og nu er det ikke fordi Bertel Haarder står som min udkårne og den person jeg har ønsket mig at møde hele mit liv, og så alligevel lidt. For han er vores kulturminister og derved vært ved den reception der holder 1. december, hvor kulturministeriets idrætspris uddeles… Og den er jeg i betragtning til at få..

Jeg må også være ærlig og indrømme at jeg ikke lige vidste hvad det var for noget, da jeg fik en mail om min nominering. Jeg fik et brev om, at jeg var indstillet af DIF og at jeg sammen med min træner også var indstillet af Team Danmark. Jeg tænkte derfor at jeg hellere måtte informere min træner, for han var jo sådan set også inviteret til receptionen. Tror jeg fik skrevet noget lignende: “Du er også inviteret. Er det noget du vil? Jeg er ikke sikker på, jeg gider bruge en hel dag på transport for det” 🙂  Og så måtte min træne jo altså lige fortælle mig om, hvad det var for en pris jeg/vi var nomineret til, nemlig én af de fineste af slagsen, og at det derfor var en KÆMPE ære at være nomineret, og at jeg derfor SELVFØLGELIG skulle komme. Og det gør jeg så..

Så d. 1 december skal min træner og jeg til reception i Kulturministeriet, hvor vi sammen med 13 andre nominerede skal vente i spænding om hvem der vinder. Og nu glæder jeg mig! For denne pris handler ikke blot om en sportspræstation, men denne pris har et bredere sigte og handler mere en påvirkning på samfundet gennem idrætten. Det handler om forbilleder, integration og præstationer på trods.

Team danmark har begundet deres nominering af mig med følgende:

”Sara er på mange måder rollemodel for den danske eliteidrætsmodel. Sideløbende med atletikkarrieren har hun færdiggjort en bachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i ernæring og fysisk aktivitet, og efter OL i London i 2012 startede Sara på kandidatuddannelsen i Idræt på Aarhus universitet. Og så er Sara mor til Tobias på 2 år, og hun gør alt for at kombinere et godt familieliv med livet som international eliteatlet på højeste niveau…Vejen til de fornemme sportslige resultater har ikke været nem. Sara har gennem årene været udfordret af flere skader, som har betydet, at hun sammen med sin træner Mikkel Larsen har måttet gå nye og andre veje for at nå til toppen. Sammen har de arbejdet tålmodigt med at finde frem til den træning, som virker for Sara, og som samtidig gør, at hun kan holde sig fri af skader.”

Jeg er efterhånden blevet utrolig stolt af denne nominering (jaja, den skulle lige ind og vende), for det handler om mig som menneske, og ikke kun som løber. Selvfølgelig er det resultaterne på løbebanen der er det primære, for ellers ville alle mødre jo skulle have denne pris, men at det er kombinationerne i mit liv, der er grund til denne nominering gør mig stolt. Vanvittig stolt. For det har jo været målet hele tiden – nemlig at være et forbillede for, at elitesport ikke behøver at være total egocentreret, men at der også kan være plads til en familie. Og hvor er det også fedt at min træner er med i nomineringen (i hvert fald den ene), for det er jo netop et solidt og årelangt samarbejde der har fået det hele til at gå op.

Jeg har også lige fundet ud af, at man kan vinde 100.000 kr. Og jeg gik blot og troede det var æren (for havde jo lige fået banket ind i hovedet, hvor meget ære der var i denne pris), men så er der sørme også kolde kontanter med! wup wup! Dem skal Mikkel og jeg nok få brugt, for vi elsker nemlig begge kaffe og kage.. Og træningslejre..

Conference on Mega Sports Events and human rights

På talerstolen i Fællessalen på Christiansborg

Sidst jeg fik skrevet lidt på bloggen, handlede det blandt andet om en konference jeg skulle tale ved. På engelsk. Det er jo efterhånden ved at være ‘længe siden’, men skylder vist lige en opfølgning. For det gik rigtig godt. Jeg havde selvfølgelig ikke fået forberedt mig i tide, så måtte sidde i toget på vej til kbh og lave mit oplæg færdig, og i takt med det blev færdigt, forsvandt nervøsiteten. Jeg besluttede mig for hvordan jeg ville starte, så jeg var sikker på de første 20 sekunder var uden fejl 😉 Og herefter havde jeg blot 5 slides, for jeg hader selv når man sidder til en forelæsning og dem der holder oplæg stormer igennem 15-20 slides, så der var kun billeder og ingen tekst. Så man må sige at jeg ikke havde meget at støtte mig til, men sådan har jeg det egentlig bedst, for det giver mulighed for at kunne improvisere lidt.

Jeg var taler nr. 4 og følte selv jeg kom frem med mine pointer. Selvfølgelig måtte jeg starte nogle sætninger forfra og nogle gange lede lidt efter ordene, men det gik meget meget bedre end jeg havde frygtet. Og den kritik jeg havde forberedt mig på udeblev næsten totalt. Fedt man.

Efterfølgende paneldiskussion med Morten Mølholm -DIF, Lars Werge – dansk jornalist forbund, Gert Von der Lippe – norsk menneskerettigheds-aktivist og Jens Weinrich – tysk journalist.

Da jeg sad på vej hjem i toget var det med en lettelse og en stolthed, for det er fedt at kaste sig ud i noget nyt og grænseoverskridende, og så overleve og komme godt ud på den anden side. Og hvor var det egentlig fedt at være med til den konference, for de andre talere var jo utrolig inspirerende. Fx var der en tysk journalist, som er leder at de tyske medier som afdækker en masse korruption i Fifa og har lavet de tyske dokumentarer om de massive dopingproblemer i Rusland. Puha han vidste mange grimme ting, og fik næste én til at miste modet, men også kun næsten. Vi må ikke give op nu, selvom IAAF (det internationale atletik forbund) ligger i ruiner, for gør vi det, så vinder de dopede og de korrupte.