
Sjov sæsondebut i weekenden
Her i weekenden havde jeg min sæsondebut, og jeg skulle prøve kræfter med EM kravet på 400 m og så også en 400 m hæk – mest for at få to konkurrencer på én dag, men også fordi det er en sjov disciplin…modsat 400 m 😉 Jeg skulle løbe i c-heatet i forprogrammet, for at få længst mulig pause mellem mine løb. Jeg havde 5 timers pause, og havde jeg løbet i a- eller b-heatet havde jeg kun haft 2 timer, og det ville ikke være så rart.
Jeg vandt mit heat i 54,01 sek og løb alene næsten fra start, og det var 0,06 sek fra EM-kravet og 0,19 fra min egen danske rekord. Jeg havde virkelig håbet og troet, at jeg skulle ned omkring min egen rekord her i første forsøg, men det skete ikke. Men, efter at have snakket det igennem med min træner, er jeg sikker på jeg er hvor jeg skal være rent form-mæssigt, og at det blot kræver mere end ét løb at sætte personlig rekord. Det er trods alt 2 år siden jeg sidst har betrådt en indendørs rundbane.
Jeg vandt min 400 hæk, men tiden var ikke prangende (58.10 SEK). Grundet forsinkelser løb vi kl 22.45, hvilket er LANGT over min sengetid, så kroppen kunne slet ikke finde ud af at præstere maksimalt – på trods af at jeg ellers havde drukket rigelige mængder kaffe.. Men sjovt var det, og det var vigtig træning at have to konkurrencer indenfor 6 timer – for det kommer også til at ske til EM, når jeg forhåbentlig lige klarer kravet og avancerer til semifinalen…
I næste weekend gælder det Landskampen i Norge, hvor der er god modstand og hjælp til at presse de sidste tiendedele ud af benene.
Foto: øverst: Mikkel Larsen, neders: Dexa bild