
Træning mod 2015-sæsonen
Træningen mod 2015-sæsonen er så småt ved at gå igang. Min træningsgruppe venter til 1/10 med at gå igang, men da jeg har sagt ja til at undervise på fitnessinstruktøruddannelsen i Randers de første uger af oktober, er jeg startet allerede nu, så jeg med god samvittighed kan nøjes med 3-4 træninger når der bliver pres på rent tidsmæssigt med arbejde, skole og Tobias.
Dagens træning var på MTB med min træner Mikkel og vi knoklede på bakkerne og de smalle skovstier i et par timer.
Jeg er lige nu ved at få lavet nye skoindlæg, så min træning foregår primært som alternativ træning og som vægttræning.
Denne uge har budt på:
– tung styrketræning (tirsdag)
– roning på ergometer i fitnessDK (onsdag)
– 30 km MTB med tidligere top håndboldspiller Line Hovgaard-Hansen (torsdag)
– TRX træning med min fysioterapeut (fredag)
– hyggedag med Tobias lørdag
– og så 42 km MTB med Mikkel (søndag).
Første konkurrence er allerede planlagt og finder sted om et par uger – mere om dette i morgen 🙂