Træningslejr med Tobias – noget af en udfordring

Da jeg evaluerede på min sidste træningslejr (Mallorca i April) konkluderede jeg, at det havde været en rigtig god træningslejr, men at det kun gav mening at have Tobias med, når Thomas også kunne være der. Men her er jeg så alligevel – på træningslejr i Italien i to uger med Tobias og uden Thomas…

Det er selvfølgelig ikke optimalt, men det er den løsning det kunne blive til. Der var ikke plads i kalenderen hos Thomas til at tage med, og heller ikke plads til at jeg kunne tage alene afsted, når jeg også kommer til at være væk til konkurrencer og mesterskaber i løbet af de næste par måneder.

Jeg følte det var vigtigt at komme afsted, for i Maj arbejder vi med mange specifikke tekniske ting og har mange træningspas med høj kvalitet, og så giver det altså bare lidt mere at gøre det et andet sted, end der hvor man normalt træner. Og ydermere er Formia et sted mange dygtige atleter tager til i Maj, så der er mulighed for en masse inspiration og mulighed for at træne med andre på mit niveau.

Jeg hørte derfor mine forældre, om de kunne være interesseret i at komme med, så de kunne passe Toby mens jeg skulle træne, og i de andre timer kunne de så holde ferie sammen. De var begge positive for ideen, men min mor kunne desværre ikke få fri med så kort varsel, men det kunne min far heldigvis.

Så nu er det blevet til at min far kommer herned onsdag aften og er her 8 dage, så jeg kun har Toby alene op den første uge, så det er utrolig dejligt.

Tobias er meget knyttet til mine forældre, og han ser dem normalt 2-3 gange om ugen, hvor de er sammen med ham mens jeg træner, og han har et særligt tæt forhold til min far. Nogle gange så tæt, at jeg er i tvivl om Toby ville vælge mig eller min far, hvis det skulle komme der til… 

Indtil min far kommer herned fungerer dagen således, at Tobias og jeg står op ca kl 7 og så hygger vi os i haven og på stranden, og omkring 11.30 går vi mod stadion hvor Toby så bliver lagt til at sove, og jeg derefter kan påbegynde min træning. Toby sover oftest ca. 1,5 time, så jeg kan næsten nå at blive færdig inden han vågner (jeg træner ca 2 timer). Hvis han vågner før jeg er færdig, må han rende lidt rundt og kigge og lege i sand – der er heldigvis ikke så fyldt på stadion fra kl. 12-14, hvor min træning kommer til at ligge den første uge.

Som sagt er det ikke optimalt, men det kan bestemt godt lade sig at gøre. Det handler mest om at være positiv og tage tingene lidt som de kommer – man kan alligevel ikke planlægge så meget, når der er småbørn involveret.